Den måde solen kærtegner og former dit ansigt er så misundelsesværdigt. De varme stråler oplyser om alle dine træk, konturer og små fejl. Og fejl er egentlig så meget sagt, for de små ar du har, gør intet for at gøre dig grimmere. De er kun med til at gøre dig til den, du er. Kønnere, smukkere. Vinden leger med dit hår, der efterhånden er blevet langt, og jeg tænker tilbage til første gang, jeg så dig. Du var kun et barn da. Der er kun gået to år, men du har ændret dig så meget. Dine bakkenbarter gror flot, og for to dage siden var du nybarberet. Dine læber er ligeså fyldige, som jeg husker dem, og dit ansigt er tyndere og mere ovalt. Hele dit ansigt er nyt og voksent, men du ligner stadig dig selv. Dine smukke brune øjne glitrer i solen, og jeg skimter lidt grøn farve også. Jeg kunne kigge i de øjne og forsvinde for altid. Tanken strejfer mig stadig en gang i mellem, og minderne fra vores tid sammen virker næsten så fjerne, at det ligeså godt kunne have været i et andet liv. -- Men hver gang du smiler, ved jeg, at det hele var ægte.