Jeg skulle egentlig bare hjem fra arbejde. Min kone bad mig tage motorcyklen, da det var hurtigere og nemmere. Jeg sætter mig op på cyklen, som egentlig er mere monster end metalhest, og kører hjemover med den varme pizza dampende bagpå. 

Jeg drejer ind ad en grusvej og ser en ældre herre holde i sin bil et stykke ude på vejen. Jeg drejer lidt mod venstre for at overhale, da bilen pludselig drejer over i min bane. Det sidste jeg ser er grusvejens støvede overflade, og jeg tror, at jeg kan skimte min politimotorcykel flyve hen over mit hoved.

Da jeg vågner igen er jeg koblet til flere slanger og maskinder, end jeg kan tælle. Jeg har nakkekrave på, og jeg har svært ved at bevæge min krop. Jeg ved ikke, hvad der er sket, eller hvor længe jeg har ligget her. En smuk rødøjet kvinde med blond hår holder mig i hånden - og græder endnu mere, da hun får øjenkontakt med mine tomme, kolde øjne.Uvidende om hvem denne skønhed er, smiler jeg skævt til hende og hilser. I et udbrud græder hun - nærmest hulkende - et navn, jeg mindes at have hørt før. --- Gud, hvor er hun smuk.