Hvor ville jeg ønske, at han blot kunne forstå. At han kunne se verden gennem mine øjne, og bare forstå. Forstå hvorfor jeg gør, som jeg gør, og siger som jeg siger. Hvorfor jeg græder over de ting, jeg græder over, og (smiler over) de ting, jeg smiler over. Jeg ville ønske, at han kunne åbne sine øjne og virkelig se mig. Sluge alt. Mine blik og udtryk. Mine træk og mine lyde. Min duft og min stemme. Jeg ville ønske, at han kunne forstå mig - at han ville forstå mig. Det hele virker bare så ligegyldigt, så tomt. Så forfærdelig fjernt.